Dansk Petanque Forbund har sammenlagt VLT (Vinter Landsturneringen) og EuroCup til én ny turnering VECK (Vinter EuroCup Kvalifikation). Turneringen afvikles over 4 runder i 2011 og 2012. De 2 weekender i 2011 er den 29.-30. oktober og 26.-27. november. I 2012 spilles de 2 sidste runder den 14.-15. januar og den 18.-19. februar.
Turneringen afvikles som 6 mands turnering, med 2 tripler og 3 doubler pr. holdkamp. Den ene triple og den ene double skal spilles som mix-triple og mix-double. Man kan finde en uddybende beskrivelse af reglerne på www.petanque.dk
FIF stiller et 7 mands VECK hold (hvoraf 2 skal være kvinder og så har vi også en reserve spiller med) og det bliver en fortsættelse af vores nu nedlagte VLT hold som havde en fin sæson sidste år med oprykning til 2. division. Kim Sandholt fortsætter som holdleder for VECK holdet. FIF kalenderen er opdateret med de nye spilledage i 2011.