VECK, DPFs vinterturnering, fik sin afslutning med 4. runde i sæsonen i Vipperød 18.2. FIF stillede med otte spillere, der derfor gav mulighed for udskiftning over dagens seks kampe, da kun seks spiller en kamprunde.
Vi skulle møde Holbæk 1, Nordjylland og Gribskov. Først spillede vi triplerne, en åben og en mix-triple, og det blev en lige affære – 1-1 i alle tre kampe. Vi vandt altså en triple og tabte en. Så kunne vi gå i gang med doublerne, tre af slagsen, hvoraf den ene er en mix-double. Holbæk var godt spillende, og det er måske ej heller så mærkeligt, da det er deres vinterbane, vi spiller i. Vi tabte i alt 3-2 til Holbæk. Nordjylland slog overraskende Gribskov 3-2, mens Holbæk også vandt de to andre kampe. Vi vandt 3-2 over Nordjylland efter en god doublerunde. Så kom sidste rundes doubler og det var det tid til revance for 2-3 nederlaget i 3. runde mod Gribskov. 1-1 efter triplerne altså, og det blev tre spændende doubler – mix´en tabt snævert 11-13, mens de to åbne dubler gav FIF sejr og samlet sejr på 3-2. Robert og Peter vandt flot 13-8 (tror jeg, det var), mens Erik & Lars var foran 10-0 og havde “næsten vundet” over Peter Cronberg & makker, 35 minutter senere var stillingen 12-10 til Gribskov(!), inden Erik & Lars kunne slutte med tre point og gevinst, revance med en samlet sejr på 3-2 og dermed sikrede vi os 2. pladsen i puljen.
Tak til Svend & Kim for holdleder tjansen. 2. pladsen i puljen giver et mindre kontant beløb til klubkassen. Holbæk vinder med tre sejre, Nordjylland 3´er og overraskende finder vi Gribskov sidst med nul sejre i lørdags. Tak til alle vinterens medspillere. Vi må da have to hold i kamp til næste vinter, det er god træning og hyggeligt med et par udflugter – til tider i vintersne. LJ.